Futsal Gentofte Akademi

Er du mellem 11 og 17 år og har du lyst til at være en del af Futsal Gentofte’s ungdomsakademi?

Nu har du en unik mulighed for at blive en del af “Gentofte Futsal Akademi”, hvor du bliver trænet af nogle af Danmarks bedste klubtrænere indenfor Futsal og hvor spillere fra det danske Futsal-landshold er gæstetrænere.

Et futsal forløb strækker sig over 8 træningspas og vil foregå om torsdagen på adressen Hellerupvej 22, 2900 Hellerup. Træningen foregår fra 18.15 til 19.15 og der er adgang til banen fra kl. 18.00 til egen opvarmning.

Prisen er kr. 1.600,- inklusiv et træningssæt bestående af trøje, shorts og strømper til 400 kr.

Det første akademiforløb starter efter efterårsferien. Der er plads til 16 spillere på holdet.

Indholdet af futsal akademiet inkluderer:

  • Teknisk træning
  • Taktisk træning
  • Vendinger
  • Førsteberøringer
  • Afslutninger
  • 1 mod 1 Offensiv
  • 1 mod 1 Defensiv
  • Skudtræning
  • Driblinger
  • Spiltræning

Er du super seriøs målmand og ønsker fuld fokus, vil der være mulighed for at få dedikeret målmandstræning med en af de danske landsholdsmålmænd i halvdelen af træningstiden.

Tilmelding foregår til cheftræner Bo Holden på e-mail bo.holden@JB-futsal.dk

Skriv din alder og erfaring med Futsal samt tilhørsforhold og niveau såfremt du spiller udendørs fodbold.